Piller skal være tørre

Træpiller leveres typisk med en fugtighed på 7-8% vand, og det kræver en del energi at udtørre træfibre så meget. Dermed vil træet have en stor evne til at optage fugt igen. For at opretholde en fugtprocent på ca. 7 i træet, skal den omgivende luft have en relativ fugtighed på ca. 30%.
Det vil sige at de fleste kældre, og alle uopvarmede lagerrum, vil have en luftfugtighed der gør pillerne mere fugtige. Af den grund er det en dårlig ide at opbevare pillerne ubeskyttede og i længere tid.

Piller i sække kan sagtens ligge i et skur eller i en kælder i en fyringssæson. Længere tid, eller mere ubeskyttede piller, kan give problemer i form af, at pillerne svulmer op og går i stykker.
Træpiller med kondensdryp.
Værd at vide...
Træpiller skal beskyttes mod fugt for at være lagerstabile.
Siden er lavet af Simon Skov, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet på bevilling fra EFP, Energistyrelsen